Klubnyheder

Tag med til VM2023 i Malmø & Giv en hånd i cafeen d. 27/2, 1/3 og 6/3

21. september 2022, 19.51

Kære medlemmer, forældre og trænere 

  

Her er endnu engang en hilsen fra os med lidt information til jer alle.  

Vi er blevet ret så glade for det nye cafelokale, som kommunen endeligt har fået gjort klar og åbnet op. Selvom vi deler cafeen med de øvrige brugere af hallen, føler vi os mere og mere hjemme, og for hver gang vi bruger lokalet, bliver vi inspireret til nye tiltag. Vi går dog frem med små skridt, så vi ikke gaber over mere, end vi kan finde hænder til – men her kommer I ind i billedet. For ved at I giver en time eller to engang i mellem og blive en del af det frivillige HIH-korps, så kan vi med over 300 medlemmer faktisk opnå rigtigt meget.  

  

Hjemmekampe de næste to søndage 

Søndag den 27. februar og igen søndag den 6. marts har vi en stribe hjemmekampe i Herlev Hallen og vi vil derfor endnu engang åbne cafeen. I Holdsport har vi lagt ’Cafevagt og kagebagning’ ind som en aktivitet på de to datoer. Cafevagterne er af to timers varighed, men har I kun én time at give, fx inden jeres barns kamp, så skriv jer alligevel på og skriv en kommentar. Der vil hele dagen være minimum én fra bestyrelsen til at hjælpe og melder man sig sammen med en ven eller veninde, så er det faktisk rigtigt hyggeligt.  

 

Åben cafe på en hverdag 

Et af vores nyeste tiltag er ’Åben cafe på en hverdag’. Vi prøvede det i januar måned uden den store opbakning, men vi er sikre på, at hvis vi bare holder ved, så skal det nok blive en succes. Så tirsdag den 1. marts vil cafeen være åben fra kl. 16.30 – 20.00. Kom forbi før eller efter træning eller bare for hyggens skyld, og køb en kop kaffe, en sodavand, en toast eller hvad vi ellers kan friste med. Sidste gang havde vi lavet pastasalat… måske vi gør det igen og så er aftensmaden let klaret 😉.   

 

VM2023 

At være medlem eller forældre til et medlem i Herlev/Hjorten Håndbold skal udover håndbold handle om fællesskab og gode oplevelser. Vi har derfor besluttet at gentage en tidligere succes og har købt 2 x 200 billetter til herrernes VM2023, hvor Danmark skal spille både indledende og mellemrunde kampe i Malmø. Yderligere detaljer herunder pris for ’billet + bus’ deler vi med jer hen imod sommer. Men sæt allerede nu X i kalenderen ved fredag den 13. januar og lørdag den 21. januar. Det bliver så spændende og vi glæder os. Denne gang går Danmark selvfølgelig hele vejen! 

 

 

Med venlig hilsen 

 

Bestyrelsen i Herlev/Hjorten Håndbold