Klubnyheder

Slut med Coronarestriktioner - Cafeen er åben - AGF Påskecup - Vores Facebook side

29. januar 2022, 11.27

Kære medlemmer, forældre og trænere

Fra og med på tirsdag den 1. februar vil alle Coronarestriktioner bortfalde. Det betyder, at vi igen kan spille håndbold og være sammen uden at skulle være begrænset af regler. Derfor vil det igen være muligt at træne på tværs af holdene, vores ungtrænere kan igen hjælpe på de hold, som de er tilknyttet, og forældre og øvrige kan igen opholde sig i hallerne under træninger.

Corona har dog ikke helt sluppet taget i samfundet og vi opfordrer derfor stadig kraftigt til, at man bliver hjemme ved symptomer på sygdom. Der er ingen grund til at tage nogen chancer. Vi anbefaler også, at man fortsat tænker på at vaske eller spritte hænder af før og efter træning/kamp.


Vi fejrer friheden med at holde cafeen åben på tirsdag. Det er noget, som vi gerne vil gøre mere af fremover. I første omgang satser vi på at åbne cafeen én hverdag om måneden og også på de søndage, hvor der er mange kampe i hallen – fx i morgen den 30. januar For at dette skal blive en succes, har vi brug for frivillige. Det værende sig både medlemmer, forældre, bedsteforældre mv. som har lyst til at give lidt af deres fritid. Jo flere vi er der hjælper, jo lettere er det at holde initiativet kørende, og jo sjovere bliver det. Selv en time i ny og næ er en hjælp. Så har I lyst til at være med i det frivillige HIH-korps, så hører vi gerne fra jer. Vi kommer også til at lægge cafevagter op i Holdsport som aktiviteter, man kan melde sig til.

Nu på tirsdag den 1. februar vil cafeen – som ligger på 1. sal ved indgangen – være åben fra kl. 16:30 til 20:00. Så kom forbi til en kop kaffe, en sodavand, en toast eller hvad vi ellers kan friste med, eller kom bare forbi for hyggens skyld.

Særligt til jer, som enten spiller på eller er forældre til spillere på vores U9 – U17 hold, vil vi gerne reklamere for AGF Påskecup, som afholdes fra den 14. til 17. april. Som tidligere år vil vi sende et par busser afsted til Århus og der får en fed oplevelse, hvor vinde er vigtigt men sammenhold og fællesskab endnu vigtigere. Mere information om dette følger snart, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Som en sidste ting i denne nyhedsmail, vil vi gøre opmærksom på foreningens side på Facebook, som en del af jer allerede følger. Vi vil sige tak for opbakningen til vores konkurrencer i forbindelse med damelandsholdets VM-kampe og senest herrelandsholdets EM-kampe. Til jer som ikke kender eller følger siden, så kan I finde den her; www.facebook.com/herlevhjorten. 

Vi bliver så glade for de ‘likes’ vi får.


Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Herlev/Hjorten Håndbold